20 års Tawny
20 års Tawny
Blackett 20 year Old Tawny Port er en anmelderrost Portvin, der sagtens kan matche de fine 30 års Tawny portvine.
Den er, som traditionen i vingården foreskriver, skabt på de traditionelle portvinsorter Tinta Barroca, Tinta Roriz (Tempranillo), Touriga Franca og Touriga Nacional, fra vingårdens egne hektarer og stammer fra kælderen af lagret hvid og rød Tawny Port, hvor ”Modervinen” på de forskellige typer Tawny er væsentlig ældre end det etiketten eller lovkravet for Tawny Ports ellers antyder.
Og resultatet er en elegant, fløjlsblød og harmonisk portvin, med dybde og intensitet, skabt af en blanding af portvin af overlegen kvalitet, som er lagret på fade, med en gennemsnitsalder på 20 år.
Smagsnoter
Duften er forførende med aromaer af figner og grønne valnødder, der forenes med karamel, balsamico, appelsinskal og tørret frugt af eksotisk karakter.
Smagen er blød, fyldig og cremet, hvor eksotiske strejf af kokos og abrikos forenes med delikate nødder og marcipan i en lang fin afslutning.
Serveringsforslag
Velegnet til desserter baseret på chokolade og nødder, kage og is, samt sprøde lagret fast oste.
Levering & afhentning
Levering & afhentning
Selmer Vin bestræber sig på at tænke på bæredygtigt, derfor benytter vi så vidt muligt genbrugsemballage til forsendelse for at skåne klimaet. Samtidig samler vi så mange pakke som muligt inden afsendelse for at gøre transporten så effektiv som muligt.
Forsendelsen
af varerne sker med Post Nord eller anden fragtmand. Vi samler så mange pakker
sammen som muligt og sender som regel vin af sted to gange om ugen.
Leveringstiden er typisk 2-4 dage.
Der er fri fragt ved bestilling for over kr.
700,-. Ved mindre bestillinger tillægges fragtomkostninger kr. 79,-
Leveringen sker i dagtimerne. Såfremt der
ønskes levering til anden adresse, f.eks. arbejdsplads, kan dette angives.
Alle bestillinger kan efter aftale også afhentes
på vores lager i Tommerup Erhvervspark – 5690 Tommerup St.