Om Portvin

Portvin er en forstærket vin/hedvin, der stammer fra Dourodalen i det nordlige Portugal, hvor Douro-flodens bølger, før i tiden, førte vinen fra vingård til byen og havnen Porto, og floden rammer Atlanterhavets brusen.

Portvin blev skabt i 1678 og er opkaldt efter byen og havnen, Porto, hvorfra vinen fra området blev udskibet.

Vindyrkningsområdet tager sin begyndelse 100 kilometer oppe ad floden Douro, fra den første lille by i Régua området og 100 kilometer ind i landskabet, til den spanske grænse, hvor Douro-floden bliver til Duero og det bedste vinområde kaldet Douro Superior ligger. 

Vinen blev derfor transporteret fra vingårdene nær vinmarkerne inde i landet og ud til havnen, så den kunne eksporteres videre til andre lande.

Og måden, hvor på man i de første hundrede år transporterede vinen fra vin-områderne i hjertet af Douro-dalen, til havnen Porto, var enten med vogn spændt for af hest, æsel eller kvæg, eller via den mest kendte og historiske søvej, Douro-floden.

Rejsen med vogn var hård for både dyr og vinbonden og flodvejen, med Douro-flodens bølgende strøm blev derfor den foretrukne, da Douro-floden i 1700-tallet blev sejlbar og skibende blot skulle følge strømmen fra den indre del af Douro-dalen til haven.

Herefter kunne vinbønderne sejle vinen til havnen og byen Porto og blot trille tønderne ombord på de flade og spidse sejl-besatte skibe, kaldet Barcos Rabelos.

Portvin blev skabt i 1678 i Portugal, men trods sin geografiske oprindelse, er den både forbundet med vinifikations traditionerne i den sydligste del af Frankrig og i sidste ende lidt mere britisk, i sin oprindelse.

Den kom til verden under handelskrigen mellem England og Frankrig, og da England ikke længere ønskede at købe vin i Frankrig, var det naturligt at rejse mod Portugal efter vin, da England og Portugal havde handlet på tværs af grænser, i århundreder.

Og i 1678 blev to unge englændere bedt om at rejse til Portugal for at købe vin.

Her besøgte de et munkekloster nær Douro-floden, hvor abbeden (den øverst befalende i klosteret) skænkede en vin, de unge englændere aldrig før havde smagt - blød, let sød og aromatisk. Abbeden fortalte at han havde hældt kander af brændevin/druesprit i hvert fad af vin, mens vinen gærede.

Englænderne købte flere fade af vinen og bad abbeden fylde endnu mere brændevin/druesprit i, så vinen kunne holde til den lange rejse hjem til England. Og dermed var oprindelsen af den portvin vi kender i dag lagt.
Englænderne begyndte herefter at producere portvin og opkøbe flere portvin huse i Douro-dalen, hvoraf flere den dag i dag, stadig er ejet af englændere.

Metoden med at hælde brændevin/druesprit i vinen, mens den gærede, var dog ikke ny, men allerede opfundet, næsten 400 år forinden - og det er her den franske del spiller ind.

Metoden kaldes 'Mutage' og har sin oprindelse i det sene 1200tallet i den sydligste del af Frankrig, i Languedoc-Roussillon regionen. Her opdagede lægen og filosoffen Arnaud de Villeneuve, i 1285 metoden, da han regnede ud, at gæring af vin kunne standses ved at tilføje ren druesprit.

I Frankrig kaldes vine fremstillet efter metoden for 'Vin Doux Naturel' - der betyder naturligt søde vine og metoden Mutage er siden blevet den klassiske metode til fremstilling af både Portvin og den franske Vin Doux Naturel.

Om Metoden Mutage
Ved metoden Mutage standses gæringen, ved tilsætning af druesprit før al druesukkeret er omsat til alkohol, så naturligt restsukker fra druerne bliver tilbage.

Druespritten tilsættes når vinens gæring er cirka halvvejs, hvor gæringen stoppes ved tilsætning af druesprit, svarende til 5–10% af indholdet i den færdige vin.

Spritten slår gærcellerne ihjel, så gæringen stoppes og en stor del af vinens naturlige sukkerindhold bevares.

Herefter lagres vinen enten på egetræs fade og/eller traditionelt set på store demi-johns flasker, i sydfrankrig og specielt byggede tanke/beholdere, i Douro-dalen. Både flasker og tanke er placeret ude i solen.

Og resultatet er en sød og alkoholforstærket vin, som typisk ender på 14–20% alkohol og også kaldes hedvin.

Man kan dermed sige at Vin Doux Naturel referer til, at den mere eller mindre udtalte sødme stammer fra naturligt forekommende sukkerstoffer i de druer, vinen er lavet af.

Om Portvinstyper
Grundlæggende findes der blot to portvinstyper Ruby port og Tawny port, som hver i sær dækker over flere og inddeles i flere under-portvinstyper.

Ruby port er portvin fra en enkelt årgang, der tappes på flaske inden for 2 til 3 år efter produktionen, hvorefter den lagrer på flaske.

Tawny port derimod, lagres længere tid på mindre egetræsfade, hvor vinen iltes langsomt, inden den tappes på flaske.

Ruby typerne kendetegnes ved at de ofte er mere frugtprægede, mens Tawny typerne har karakter af nødder, krydderi, chokolade og karamel.

Portvine af Ruby typen
Ruby karakteriseres som en klassisk ung portvin, hvis høst stammer fra et enkelt år. Den lagres 2-3 år på store egetræsfade, inden den tappes på flaske, hvorefter den er drikkemoden allerede ved frigivelsen.

Late Bottle Vintage (LBV) Late Bottled Vintage, eller forkortet ”LBV” er en type, der oprindeligt blev lavet for at folk kunne få en fornemmelse af ”Vintage Port” uden at skulle betale i dyre domme for den ægte vare. En LBV lagrer 4-6 år på fade inden let eller slet ingen filtrering og aftapning. På flasken skal der fremgå både høst- og aftapningsår.

Vintage Port er en Portvin baseret på en høst og produceres kun i de bedste årgange. Den fadlagres 2 til 2,5 år på egetræsfade, inden aftapning til flaske.

Crusted Port er en portvin i Ruby kategorin og af høj kvalitet. Den er ufiltreret og derfor vil vinen afsætte bundfald i flasken. Deraf navnet ”Crusted”.

Portvine af Tawny typen
Tawny - En klassisk Tawny er typisk en blanding af flere forskellige årgange, som lagrer længere tid på mindre egetræsfade, der gør at vinen iltes hurtigere end hvis den havde været lagret på store fade, af samme grund er vinen klar til servering ved aftapning.

Tawny med alder er en blanding fra flere forskellige årgange, hvor alderen henviser til, hvor gammel vinen vurderes at være, når denne tappes.
På disse Tawnys angives kun vinens gennemsnitlige alder samt tappeåret på flasken. Tawny med alder findes typisk i 10-års, 20-års, 30-års og i enkelte tilfælde helt op til 40-års udgaver.

Colheita Tawny portvin Colheita betyder høst og dermed årgang. Den kan derfor betragtes som Vintage Tawny, dog skal Colheitas ligge på fad i minimum 7 år, inden de må tappes til salg, modsat vintage portvin der maksimalt må ligge på fad i 2,5 år, men ligger typisk længere - nogle i helt op til 70 år. Colheita portvine betragtes sammen med Vintage ports som nogle af de absolut bedste, også her angives både høst- og tappeår på flasken.

Udover Ruby og Tawny typen, findes der også hvide portvine, hvor nogle endda har lidt alder, samt portvin i rosé-udgaven. Begge er nye portvinstyper, når man tager hele portvinens og Vin Doux Naturels lange historie i betragtning.

Hvid portvin fremstilles af grønne druer; Malvasia fina, Rabigato, Viosinho, Arinto, Moscatel, Gouveio, og Codega og fremstilles og fadlagres ligesom en Tawny Port.

Fadlagringen og iltning gør at portvinen antager en mere gylden farve og ej er ‘hvid’, som navnet antyder. Den gyldne farve bliver endda mørkere med alderen, hvorimod den almindelige Tawny Port, der gerne bliver lysere med alderen.

Den klassiske hvide Portvin lagres min. 2-3 år inden den tappes på flaske og kendetegnes ofte ved eksotiske noter af fersken, abrikos, mandarin, honning og nødder.

Hvid med årgang
Enkelte huse har specialiseret sig i hvid Portvin med alder/årgang og disse kan inddeles i kategorier, som Tawny typerne. 

White Reserve, er et blend af flere hvide Portvine, som i gennemsnit har lagret min. 6-7 år på fade.

10 års, 20 års, 30 år og 40års White Port, er et blend af flere hvide Portvine, der i gennemsnit har lagret, som angivet på flasken.

Hvid Colheitas, er Portvin fra et enkelt år/høst og dermed årgang, som derefter skal lagrer min. 7år på fad, inden den frigives. 

Rosé-portvin/Pink Port
Pink port, eller rosé-portvin, som den også kaldes, er en forholdsvis ny portvinstype, som fremstilles som en rosévin, hvor skallerne er en del af gæringsprocessen og tilføjer Portvinen den røde/pink farve, nøjagtig som ved fremstillingen af Rosévin. 
Den lagres min. 2-3 år, på fad og derefter i flasken, som en Ruby-type.

Den kendetegnes ved friske lyserøde noter af tranebær, hindbær og jordbær.